|
Alexander Brun. Fin spisepære, middel, grøn, ru, meget saftig, fuldt smeltende, sød vinsmag, kraftig krydret. Fra Louisiana i Humlebæk. November-december. Amanlis (Burré d’Amanlis, Amanlis Butterbirne). Spisepære af 2. kvalitet. Middelstor, saftig, grov og grøn. Henkogning og tørring. Fransk, 1800. September-oktober, opbevares forsigtigt. Kraftige træer med krogede, hængende skud. Modtagelig for skurv ellers hårdfør. Andre Desportes. God spisepære, mellemstor, gulgrøn med lyserøde striber, fint kød, syrlig smag. August - september. Fransk 1854. Opret, få tynde grene, tynges udad. Frugtbar, frugtudtynding. Hårdfør, sund. Beurre Gris. (gråt smør) Lille spisepære, september. Bonne Louise (Bonne Louise d’Auranches, Louise bonne of Jersey). Fin spise- & madpære, middel, gul med rødbrun solside, hvidt kød, fint og skørt, sød smag, fin aroma. Fra Normandiet. Oktober - november. Charneu. Se Fondante de Charneu. Clapps Favorite (Favorite de Clapp, Clapp). Spisepære, gul med røde striber, stor, grov og fast kød, saftig, god sødlig smag. Medio august- medio september. USA 1860. Kraftige træer med få grene, oprette kroner. Hårdfør, sund. Clapps Favorite Rød. Rød variant af Clapps Favorite. Clara Frijs (Comtesse Clara Frijs). Meget fin spisepære, middel, glat, græsgrøn/lysegul, saftig, smeltende, sød vinagtig smag. 1858 Gl. Køgegård ved Køge. Oktober. Bred rundagtig krone. Coloree de Juliet. God spisepære, lille, gul med rød, grov og løs kød, saftig, sødlig, krydret. Juli-august. Svagtvoksende. Åben uregelmæssig vækst med få, korte, tykke skud. Hårdfør og sund. Comice, Doyenné du Comice (Vereins-Dechantsbirne). Regnes for verdens fineste pære, stor, mat grøn/gul, fint kød, meget saftig og smeltende, sød, lidt syrlig, meget aromatisk smag. November-januar. Frankrig 1849. Stiv, opret krone. Spinkle træer. Sund, læ. Conference. Spisepære, stor, gullig med rustpartier, tyk, ru hud, fint, saftigt kød, sød smag, fin aroma. Oktober-november. Engelsk, præmieret 1885. Små, spinkle, fågrenede træer med kort opret vækst. Sund og hårdfør. Congres (Souvenier du Congres). Meget stor pære, gul, rød solside. Primo oktober. Frugtbar. Kraftige træer, pyramideformet krone. Dobbelt Philip (Doynné du Boussoch, Beurré de Mérode). Spisepære, stor, gul med brunrød solside, lidt grov og kornet kød, saftig, sødlig sur smag. Oktober. Belgisk 1819. Kroget, hængende vækst Esperens Bergamot. Fin spisepære, middel/lille, gul/grøn, tyk, ru hud, meget saftig, sød, svag syrlig, god aroma. Tåler nattefrost, januar - marts. Belgisk 1830. Stiv, opret krone, evt. espalie. Læ, sund. Fondante de Charneu, Charneu. Spisepære, stor, gulligrøn, sej, tynd hud, fint kød, saftig, sød, fin aroma. E.v.t. som prydtræ. Pluk sent, oktober-december. Belgisk 1800. Sparsom, uregelmæssig forgrening, hængende vækst. Rimelig sund. Gansels Bergamot. (Knoops Diamantpäron, Duhamels Bergamotte rouge, Rote Herbstbutterbirne, Rote Dechantsbirne, Diamantpære) Middelstor spise- og husholdningspære, matgrøn, gulgrøn i flager, brunrød solside. Saftig, sød smag, god aroma. November-december. 1768 England. Stærktvoksende, udbredt, nedvoksende krone, svage grene. Bærer sent, ikke rigt. Giffard (Burré Giffard). God spisepære stor, gul med orange, halvfint kød, saftigt, syrligsød smag. Medio august - september, lige fra træet. Frankrig 1825. Spinkle træer, hængende vækst. Beskyttet plads. Grev A.V. Moltke. God spisepære, stor, gul, tyk og lidt ru hud, grov kød, smeltende, saftig, syrligsød, krydret. Dansk 1850. Medio oktober - primo november. Kroget, hængende vækst. Sund. Grøn Taffelpære. Fin spisepære, september. Gråpære. Fin lille spise- & madpære, grågrøn med rust overtræk, grov og kornet kød, meget saftig, sød, fin stærk krydret smag. Kan tørres eller kandiseres. Omtalt i 1628 i Frankrig. Fra medio september-oktober. Store højstammede træer, bred hvælvet krone. Kræver læ. Sund. Hasselpære. God, tidlig spisepære, lille, rund, september. Herrepære (Belle lucrative, Bergamote lucrative, Fondante d’automne, Siegneir, Signeur Esperen, Esperens herre). Fin spisepære, mellem, gulgrøn, tynd og ru hud. Fast ved halvmoden derefter smeltende og saftig, sød, aromatisk smag. Omkring 1. oktober. Belgien, 1831. Mange tynde grene, kort opret vækst. Høst Bergamot Rød. Lille spisepære, lysgrø/gulgrøn med brunrød solside. Saftig, smeltende kød, sød, svagsyrlig smag, fin aroma. November-december. Vokser langsomt, sjældent stort træ. Bærer sent. Josephine (Joséphine de Malines). Lille vinter-spisepære, gulgrøn, rustbelægning, saftig, sød smag, kornet. Pluk sent, december-marts. Belgien 1830. Opret, mangegrenet kroen, åben og bladfattig. Hårndfør, sund. Juli Dekan (Doyenné d’été, Summer Doyenné). Lille spisepære, grøn med rødbrun solside, moden: gul m. ildrød, halv smeltende, saftig, sød smag. Ca. 1700 Belgisk. Slut juli-medio august. Først smalt, senere bredere, opret. Hårdfør, meget sund. Louise de Prusse. Lübecker Bergamot. Lille, jævn spisepære, gulgrøn/grågul med brunrød dæk på solside. Grov/halvfint kød, sød, svagsyrlig smag, god aroma. September-oktober. 1860 Lübeck, Tyskland. Kraftig krone med lange grene, som bøjes ud og ned. Marguerite Marillat. Fin spisepære og til frugtkurv, stor/meget stor, rødorange, ru, tyk hud, fast og grov, meget saftig. Medio september - medio oktober. Frankrig 1872. Højt, smalt træ, stærke, uregelmæssige grene. Kræver læ. Sund Napoleon. Meget fin spisepære, middel, gul, tyk, ru hud, meget fint kød, stor saftrigdom, sød smag med fin aroma. November - december. Belgisk 1808. Lille træ, åben, hængende krone. Kræver læ. Evt. espalie. Skurvmodtagelig. Pierre Corneille. Fin spisepære, middel, gullig brun, tynd hud, meget fint, saftigt kød, sød uden syre. Oktober-november. Frankrig 1895. Læ, sund og let dyrket. Prinsesse Dagmar. Stor god spisepære. Saftigt halvsmeltende, syrlig vinagtig smag. November-december. Sået i 1864 af Hofjægermester A. Brun, bar i 1880. Bred pyramide, sund, hårdfør, meget frugtbar, udvikler frugt selv i våde, kolde somre. Påskepære (Doynné d’hiver, Bergamotte de la Pentecôte, Easter Beurré, Winter Dechantbirne, Påskpäron). Mellem vinter spisepære, gullig, rødlig solside. Saftigt kød, fint, aromatisk. Pluk sent, i oktober ellers skrumper pæren, deccember-april. 1804, belgisk. Lille træ til varm beskyttet plads, espalie på sydvæg. Rød pære fra Samsø. Lille pære, som gråpære. Rød dækfarve og rødt gennemfarvet klar rødt frugtkød. Medio juli. Soldat Laboureur. (Soldat-jordbruger) Middelstor strågul spisepære, henkogning, tørring. Hvidgult kød, grovkornet, fast og saftig. Syrligsød smag. Pluk sent. Ultimo oktober-primo december, kan gemmes til jul. Belgien ca. 1820. Smalt, højt træ, spinkle grene. Frugtudtynding. Skurvmodtagelig. Espalie. Speckbirne. Spisepære, grov, mellem/stor. Kan bruges som allétræ. Oktober. Tongre (Beurré Durondeau). Spisepære, middel, gul, brunrød dækfarve, tynd og skør hud, grov og fast kød, meget saftig, kraftig syrlig smag. Oktober-november. Belgisk 1811. Middel, bredt, tæt træ, mange tynde, hængende grene. Rimelig sund. Triomphe de Vienne. Middelstor taffel- og spisepære, gulgrøn med brunrød overtræk. Langs, smal form. Smeltende, saftigt kød. Svag syrlig smag. September-oktober. Frankrig 1874. Mindre træ, svagtvoksende. Tidlig frugtbar og rigtbærende. Tyson. Spisepære. September Williams (Bartlett). Spisepære, middel, citrongul, tynd hud, saftig, noget trevlet, sød smag, krydret moskusagtig aroma. August-september. Engelsk 1770. Opret, senere hængende. Stor frugtbarhed. Kræver læ, evt. espalie. Skurvmodtagelig. Williams Glorød. Rød spisepære september. Rød variant af Williams pære. Uddybede beskrivelserne findes på gamle frugtsorter Senest opdateret: 04. juni 2014 . |
Send e-mail på info@blomstergaardenvedviborg.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted. |